Uge 31 i Viborg - garn på mange måder

Kom og vær med til at bruge garn på mange forskellige måder. Der vil blive mulighed for at afprøve teknikkerne: gimpning, hakning, hækling og håndstrik.

Vi vil også arbejde med at kombinere de forskellige teknikker, så deres forskellige fordele kommer til rette.

 

Vil du gerne bruge sommeren på at dyrke din hobby eller prøve det fag du altid har drømt om? Evt. sammen med en ven eller din ægtefælle. Så har du muligheden her.

Skolen for kreativ fritid slår dørerne op til en hyggelig "Uge 31 i Viborg", hvor du for alvor kan fordybe dig i et fag i samvær med dygtige instruktører og andre deltagere, der deler din interesse. Du vælger på forhånd ét af de seks valgfag du ser i programmet.

Ugen er på ialt 36 undervisningslektioner incl. udstilling, evaluering og afslutning. Hver dag starter med fælles morgenmad kl. 8:30, hvorefter undervisningen starter kl. 9:00. Hver dag er der formiddagskaffe, fælles frokost og eftermiddagskaffe. Mandag, tirsdag og torsdag slutter undervisningen kl. 16:20. Onsdag slutter undervisningen kl. 14:30, hvorefter der er et fælles arrangement. Fredag siger vi farvel til hinanden kl. 14:30 efter udstilling, afslutningskaffe og evaluering.

Pga. sommerferie og planlægning er såvel tilmeldings-, betalings og afmeldingsfrist den 15 juni 2017.

Prisen dækker undervisning, morgenmad, formiddagskaffe, frokost, eftermiddagskaffe m/kage samt aftensmad torsdag aften, hvor vi hjælpes ad med at lave måltidet.

Vil du gerne tilmelde dig eller har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til info@skolenforkreativfritid.dk

Detaljeret program for det valgte fag fremsendes kort før kursusstart. Her fremgår det også hvad man evt. selv skal medbringe, hvad skolen har af udstyr samt hvad der evt. kommer af materialeudgifter. Alle fag er tilrettelagt for både begyndere og øvede.

Der tages forbehold for ændringer

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

  • MødegangDatoTidSted
  • 130.07.201809:00 - 16:20 Industrivej 13
  • 231.07.201809:00 - 16:20 Industrivej 13
  • 301.08.201809:00 - 14:30 Industrivej 13
  • 402.08.201809:00 - 16:20 Industrivej 13
  • 503.08.201809:00 - 14:30 Industrivej 13
Holdnr.
185315
Startdato
30.07.2018
Slutdato
03.08.2018
Ugedage
mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag
Tidspunkt
Kl. 09:00 - 16:20
Underviser
Margit Nørmølle
Adresse
Industrivej 13, 8800
Lokale
lokale 3
Holdtimer
36,00
Mødegange
5
Pris (DKK)
2495
Almen
 
2290
Pensionist Viborg Kommune