Knivskæftning

OBS! kursuspriser vedr. efteråret 2018 er endnu ikke fastsat. Der kan derfor komme en mindre efterregning hvis du betaler med det samme via DK betaling!

 

Knivskæftning:


Du kommer til at fremstille en helt personlig kniv med udgangspunkt i en færdig klinge, og dine egne ideer og design. Undervejs vil du blive præsenteret for en række teknikker og praktiske staldfiduser der sikrer at ide og resultat kommer til at modsvare hinanden. Vi tager udgangspunkt i at gøre det så godt som muligt!


Vi arbejder med:
Design og tegning af kniven.
Planlægning og materialevalg.

Teknikker til samling af skæftet.
Limning og samlinger.
Formgivnings- og slibeteknikker.
Finish og overfladebehandling.

 

For at opnå gode resultater er det vigtigt at have styr på alle led i processen.

Desuden vil der være mulighed for at arbejde med fremstilling af en læderskede, hvis tiden tillader.

Underviser medbringer nødvendigt værktøj og maskiner, men tag nu endelig dit eget med også.

 

Du kan købe både klinger og skæftematerialer af høj kvalitet på kurset.

 

Fabriksfremstillede klinger fra ca. 100 kr.

Håndlavede klinger fra 400 kr.

Skæfteklodser i alle prislag fra 50 kr.

Obs: Fællesudgifter på 200 kr. pr deltager afregnes med underviser.

Manden:
Jeg har som knivmager siden 1979 lagt vægt på arbejdet med form, design og det personlige udtryk i kniven og har vundet adskillige præmier i såvel danske som internationale knivkonkurrencer.
Sideløbende har jeg undervist på en lang række kurser for meget forskellige grupper af mennesker, og har et bredt spektrum af erfaringer at trække på.

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

  • MødegangDatoTidSted
  • 129.09.201809:00 - 17:15 Industrivej 13
  • 230.09.201809:00 - 17:15 Industrivej 13
Holdnr.
186871
Startdato
29.09.2018
Slutdato
30.09.2018
Ugedage
lørdag, søndag
Tidspunkt
Kl. 09:00 - 17:15
Underviser
Michael West
Adresse
Industrivej 13, 8800
Lokale
lokale 1
Holdtimer
18,00
Mødegange
2
Pris (DKK)
880
Almen
 
770
Pensionist Viborg Kommune